Dybbøl-Skolen er vært for DM i skolehåndbold

23. januar 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Dybbøl-Skolen er vært og har selv et drengehold med, når der den 24. til 26. januar afvikles danske mesterskaber i skolehåndbold for drenge og piger i 8. klasse.

13 pige- og 13 drengehold fra hele landet er med. De har hver især kvalificeret sig ved at vinde deres kredse. I Sønderjylland har Gråsten Skole vundet hos pigerne og Dybbøl-Skolen hos drengene. Da værtskredsen får en ekstra plads, har et drengehold fra Hørup Centralskole også fået mulighed for at spille med.

”Det er virkelig godt, at nogle børn får disse oplevelser via skoleidrætten. Holdsport er fællesskab og social dannelse samtidig med, at det er vitaminer til fysikken. Midt i en håndbold-VM-tid er det dejligt, at der også er gang i håndboldspillet blandt fremtidens stjerner. Jeg håber, at mange lokale vil benytte chancen til at se live-håndbold i Skansen – måske når der er finaler torsdag fra kl. 13”, siger sundhedsudvalgets formand, Helge Larsen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er guld-, sølv- og bronzemedaljer til de bedste, men Dansk Skoleidræt har også sat to Fair Play-pokaler på højkant. Det glæder jeg mig over. Når der er fokus på Fair Play, bliver de unge mindet om, at en vigtig del af sporten er, at man respekterer hinanden og opfører sig ordentligt både på og uden for banen. Dermed er der basis for, at alle får en god oplevelse, uanset om de får medaljer eller e”j, siger Erik Lorenzen, der er formand for kommunens børne- og uddannelsesudvalg.

Artiklen fortsætter under annoncen

De 26 hold ankommer til Dybbøl-Skolen tirsdag fra kl. 16, hvor de indkvarteres. Efter aftensmaden er der officiel åbning af mesterskabet.

Straks derefter spilles de første kampe i Skansen og Dybbøl-Hallen. Onsdag skal alle tidligt op. Stævnet fortsætter i hallerne fra kl. 8 og frem til kl. 21 – kun afbrudt af spisepauser.

Torsdag spilles der kampe igen fra kl. 8 – og der er pigefinaler kl. 13 og kl. 13.45  er det drengenes finale. Derefter er det tid til medaljeoverrækkelse og behørig hyldest af vinderne, inden der pakkes sammen efter nogle forhåbentlig gode dage med gode oplevelser og godt samvær.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

16. juni 2026 Frivillige, Sønderborg

Sammenholdet bar dem hele vejen – Unge på Toppen besejrede Alpe d’Huez

16. juni 2026 Frivillige

Unge på Toppen satte kurs mod Alpe d’Huez den 1. juni og SønderborgNYT har fået lov at følge med på den 1.650 kilometer lange tur, hvor holdet løbende deler oplevelser, udfordringer og små øjeblikke fra landevejen. Turen begyndte med regn og hagl gennem Tyskland, inden rytterne fortsatte gennem Luxembourg og over den franske grænse. Herfra […]

Læs mere...