Fra 2018 kommer der krydstogtskibe til Sønderborg

Arkivfoto
Arkivfoto
1. februar 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er gennem otte år blivet arbejdet for at få krydstogtskibe til at løbe ind til Sønderborg, så en masse turister kan opleve Dybbøl Skanse, slottene og andre seværdigheder i Sønderborg.

“Og det første krydstogtskib kommer til Sønderborg i oktober 2018, hvor det lægger op ved indsejlingen til havnen ud for Sønderborg Slot. Passagererne bliver sejlet ind til kajen i mindre både og de har tiden fra kl. 08 til 18 i Sønderborg og omegn”, siger Karsten Schøn, der om nogen har arbejdet med krydstogtideen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det her er megastort for Sønderborg og omegn – og det er det også for mig. I 2009 tog vi første skridt og nu er alt på plads efter flere møder i England, USA og på Tenerife”, siger Karsten Schøn på pressemødet onsdag formiddag.

Det er et engelsk rederi, der står for sejladsen og der kan være 450 passagerer ombord og de kan fint nå en række seværdigheder, nogle indkøb og et restaurationsbesøg på de ti timer, de er i Sønderborg.

Meget arbejde bag

De seneste tre år er der arbejdet ret intenst på at få nogle aftaler om krydstogtskibe til Sønderborg på plads.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og den 7. oktober næste år kan det første hold sejlende turister kigge på Sønderborg Slot fra vandet, inden de bliver sejlet i land”, siger formand for erhvervsudvalget Ole W. Stenshøj.

“Det her har byrådet arbejdet for i lang tid og det er rigtigt dejligt, at det nu lykkes”, siger udvalgsformanden.

2. maj 2024 Sport, Sønderborg

Kommunen bakker op om skateboard-landskamp

2. maj 2024 Sport

Skateboardlandsholdene fra Danmark og Tyskland mødes til november til den første landskamp for skateboard på dansk jord. Det kommer til at foregå i Sønderborg Skatepark på Ringriderpladsen. Formålet med arrangementet er at lave et familievenligt event, hvor sporten, skateboarding, vises frem. Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab har godkendt at støtte arrangementet med 36.500 kr. […]

Læs mere...