Vandproblemerne i Skovmose kom ikke på bordet

Arkivfoto
Arkivfoto
1. februar 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Peter Hansen fra Venstre argumenterede godt og inderligt for at få byrådet til at optage et punkt fra Venstre, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti på dagsordenen til onsdagen byrådsmøde. Men det lykkedes ikke at finde flertal for forslaget.

Der har i årevis værety arbejdet på at få løst oversvømmelsesproblemerne i Skovmose og de fleste byråspolitikere havde en idé om, at sagen kørte på skinner.

“Men det gjorde den ikke og derfor synes vi, at vi skal tage sagen på bordet og beslutte, at kommunen betaler for at få løst de problemer, der er i Skovmose. Det mener jeg, vi kan, hvis vi siger, at vi retter nogle fejl, der er lavet i den tidligere Sydals Kommune”, siger Peter Hansen i Byrådssalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortalte videre, at han selv på et vælgermøde i Lysabild for snart fire år siden lovede at få løst de problemer.

Udvalgsformanden på banen

Formanden for Teknik og Miljøudvalget, Frode Søren, havde sat sig grundigt ind i sagsgangen og kunne siger, at det var Peter Hansen selv, der i 2011 bad om at sagen blev behandlet ud fra loven om vandløb og han mente dengang, det var grundejerne selv, der skulle betale.

“Der har været løsningsforslag, men to procent af grundejerne har klaget over forvaltningens forslag og dermed gør de få personer de 98 procent til gidsler”, siger Frode Sørensen og afviser, at det er muligt at kommunen kan betale.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der står klart og tydeligt, at det er de grundejere, der vinder på arbejdet, der skal betale regningen.

Peter Hansen køber ikke forklaringen med de to procent, der gør de 98 procent til gidsler.

“De har klaget og det har de ret til og jeg mener stadig, at siger vi, at vi retter fejl begået af Sydals Kommune, så kan vi betale regningen”, siger Venstres borgmesterkandidat.

Socialdemokratiske Jesper Kock siger, at han vil have juristerne til at se på, om Byrådet helt lovligt kan følge oppositionens forslag.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har brug for at vide, jeg ikke lige pludselig bliver erstatningsansvarlig”, siger han.

“Det er undersøgt flere gange. Byrådet kan ikke betale for løsningen af vandproblemer på privat grund. Gør vi det, så er vi erstatningsansvarelige”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Status

Punktet kom ikke på onsdagens dagsorden og ifølge udvalgsformanden arbejder forvaltningen videre på de eksisterende planer.

Det betyder, der ikke er en endelig løsning indenfor en rimelig tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stepna Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti siger til SønderborgNYT, at synes, at oppositionens forslag svarer til at springe over, hvor gærdet er lavest.

“Der er gang i en midlertidig løsning på problemerne i Skovmose og så må selve sagen gå sin gang. Betaler kommunen regningen for løsningen, så vil det danne præcedens”, siger Stephan Kleinschmidt.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...