Nu kan landdistrikterne søge penge til nye projekter

Arkivfoto

Arkivfoto

12. februar 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Erhvervsstyrelsen åbner nu for ansøgninger til Landdistriktspuljen.

Denne gang er det projekter inden for temaerne ”Den moderne landsby”, ”Branding af lokale potentialer” og ”Projekter på de små øer” der kan søge om støtte.

Foreninger, enkeltpersoner, kommuner og andre har nu mulighed for at søge om støtte fra Landdistriktspuljen. Temaet omhandler den moderne landsby – lokal udvikling gennem levedygtige landsbyer.

“Det er meget positivt, at Landdistriktspuljen denne gang har landsbyudvikling og branding af lokale potentialer som temaer. Det er vigtigt, at landsbyer, der nytænker og udvikler bæredygtige tiltag og aktiviteter, kan få medfinansiering fra puljen”, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han tilføjer, at der er mange eksempler på, at landsbyer drives fremad af borgere der engagerer sig og udvikler projekter, som skaber lokal vækst og udvikling.

“Den gode historie skal formidles, og de lokale styrker og potentialer skal udnyttes endnu bedre”, siger Steffen Damsgaard, der håber, at mange vil søge midler fra puljen, som er på i alt 10 millioner kroner.

Landdistrikternes Fællesråd understreger, at det et vigtigt, at en del af midlerne – på linje med tidligere år – prioriteres til projekter på de små øer, hvor der er en række særlige udfordringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fristen for at sende ansøgning om støtte ved Landdistriktspuljens 1. runde i 2017 er 10. april 2017 kl. 12.

Du kan læse nærmere om støttemulighederne på hjemmesiden www.livogland.dk.

Hotline for Landdistriktspuljen kan kontaktes på tlf. 41 71 78 97 alle hverdage kl. 10-12 eller via [email protected].

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...