Pamol-tabletter tilbagekaldes

Arkivfoto

Arkivfoto

16. februar 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er fundet en ukendt type tabletter i to beholdere med de smertestillende piller Pamol.

Producenten Takeda Pharma A/S oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke ved, hvilken slags tabletter, der er fundet i pakningen.

Dog lyder det i en pressemeddelelse, at risikoen for patienter kan være alvorlig. Producenten tilbagekalder på baggrund af fundet et parti Pamol-tabletter på 500 milligram i pakker med 300 piller.

Producenter oplyser ifølge TV2 Nyhederne, at hvis der står “Pamol” på en tablet, er der ingen risiko ved at spise pillen.