Folketingsudvalg besøger Linak på mandag

Arkivfoto

Arkivfoto

24. februar 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg skal mandag på studiebesøg hos produktionsvirksomheder på Als og Fyn, som er langt fremme i forhold til at bruge robotteknologi og automatisering.

”I september sidste år besøgte vi en række spændende produktionsvirksomheder i Midtjylland, og det var meget inspirerende. Vi har også tidligere besøgt virksomheder på Sjælland og Lolland for at høre om deres interessante erfaringer. Nu ser vi i udvalget meget frem til at skulle besøge Als og Fyn”, siger Morten Bødskov, formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalget skal besøge Linak A/S, Micro Matic A/S, Universal Robots og slutter af med besøg hos Center for Robotteknologi i Odense.

Turen er et led i udvalgets fortsatte fokus på produktionsvirksomheder i Danmark og skal give udvalget yderligere indsigt i produktionserhvervene. Udvalget får samtidig mulighed for at have drøftelser med både ledelserne og tillidsrepræsentanterne om udfordringer og potentialer inden for robotteknologi, vækst, beskæftigelse, uddannelse, innovation og konkurrence.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...