Gratis: Hør Chris McDonald tale varmt for livsstilsændringer

Arkivfoto

Arkivfoto

1. marts 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Livsstilsændringer er temaet, når Chris McDonald den 5. april gæster Sønderborg Kommune med et foredrag for borgere med kroniske livsstilssygdomme. Foredraget tager udgangspunkt i sundhedsappen LIVA, som giver gratis vejledning i at ændre livsstil.

Flere end hver tredje borger i Sønderborg Kommune lider af en kronisk livsstilssygdom som KOL, diabetes, hjerte-kar-sygdom eller overvægt. Kommunen tilbyder nu disse borgere råd og vejledning via sundhedsappen LIVA. I den anledning har Sønderborg Kommune inviteret Chris McDonald, der den 5. april holder foredrag om, hvordan ændrede kost- og motionsvaner kan kurere livsstilssygdomme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Chris McDonald har gennem en årrække i sine tv-programmer vist, at det med den rette vejledning og støtte kan lade sig gøre at ændre livsstil. I sine seneste programmer, U-turn, har Chris McDonald hjulpet type 2-diabetikere til at smide både overvægt og medicin med en kombination af masser af træning og sund kost, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Alle interesserede borgere kan hente og tilmelde sig LIVA. Den kan findes i både Apples App Store og i Google Play. Den er gratis, og det samme er vejledningsforløbet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredraget med Chris McDonald foregår den 5. april 2017 klokken 19 på Comwell i Sønderborg og er også gratis.

Tilmelding er af pladshensyn nødvendig og sker via sonderborg.liva-app.dk

Målgruppen i Sønderborg

  •  11.000 voksne borgere (18 pct.) der er svært overvægtige med et BMI over 30.
  •    3.700 borgere (6 pct) som lider af type 2 diabetes.
  •    2.500 borgere (4 pct.)  der lider af KOL.
22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...