Universe går planken ud med endnu en nyhed

Arkivfoto
Arkivfoto
2. marts 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Tør du gå planken ud?

I oplevelsesparken Universe kan du i 2017 gå planken ud i den nye Virtuel Reality udstilling, men man får nu også muligheden i den virkelige verden.

Universe Science Park, præsenterede i slutningen af januar nyhedsprogrammet for 2017.

Den helt store satsning bliver 400m2 fyldt med virtual Reality oplevelser.

En af oplevelserne i denne udstilling, er at gå planken ud i en virtuel verden.

Universe har netop offentliggjort endnu en stor nyhed for 2017.

Artiklen fortsætter under annoncen

En Sky Trail, klatrebane, hvor du kan teste dit mod og gå planken ud i 7 meters højde, i den virkelige verden.

“Vi har erfaret at vores gæster efterspørger endnu flere aktiviteter, hvor de kan være aktive og have det sjovt, mens de lærer noget nyt. Derfor er vi glade for at kunne introducere denne 7 meter høje Sky Trail, som vi håber vil give vores gæster sus i maven og indsigt i deres egen kropslige intelligens”, siger administrerende direktør Torben Kylling Petersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

På den nye Sky Trail klatrebane kan man teste sine klatre- og balanceevner gennem hele 25 udfordringer, lige fra at gå på line, krydse gyngende hængebroer og tage svæveturen på en 21 meter lang ”Zip line” svævebane.

De 25 udfordringer er på to forskelige højdeniveauer, så det er en oplevelse for hele familien.

Forældre kan tage deres børn med op i højderne allerede fra børnene er minimum 1 meter høje.

Nyd den fantastiske udsigt, når du hænger syv meter over parken eller går planken ud, skriver Universe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se mere på www.universe.dk

 

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...