Butterfly-kvinder fik lov til at prøve Reiki Healing

Arkivfoto
Arkivfoto
17. marts 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag formiddag havde kvinder i Butterfly Fitness chancen for at prøve, om Reiki Healing er noget, som kan skrives på listen over gode ting, der fører til gode liv.

I hverdagene er der fukos på motion i Butterfly Fitness, men fordi det gode liv er meget mere end kondital og BMI alene, så inviteres der nogle gange gæster, som byder på noget, der fremmer det gode liv.

Bente Bruun har lavet Reiki Healing i mange år og hun brugte en del af sin torsdag i Butterfly, hvor der var flere kvinder, der fik 40 minutters healing.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Reiki Healing arbejdes der med både chakra- og universielle energier. Det, som jeg kan, det er at bære energierne videre. Andet gør jeg sådan set ikke”, siger Bente Bruun til SønderborgNYT.

Der har netop været en kvinde gennem 40 minutter, hvor der blev arbejdet med energierne.

“Jeg føler mig virkeligt træt lige nu, så jeg er slet ikke i tvivl om, at healing gør et eller andet. Det afstresser og giver en behagelig varme, så jeg har det virkeligt dejligt”, siger testpersonen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bente Bruun er ikke længere så aktiv med healing, som hun var tidligere.

“Jeg er meget på Fanø, hvor jeg hygger mig med at male. Men en gang imellem laver jeg en healing”, siger hun.

Og det er sådan med healing og meget andet fra den alternative verden: Hvis du tror, så virker – og tror du ikke, så virker det måske alligevel.

2. maj 2024 Sport, Sønderborg

Kommunen bakker op om skateboard-landskamp

2. maj 2024 Sport

Skateboardlandsholdene fra Danmark og Tyskland mødes til november til den første landskamp for skateboard på dansk jord. Det kommer til at foregå i Sønderborg Skatepark på Ringriderpladsen. Formålet med arrangementet er at lave et familievenligt event, hvor sporten, skateboarding, vises frem. Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab har godkendt at støtte arrangementet med 36.500 kr. […]

Læs mere...