Mange nye tiltag nævnt på Destination Sønderjyllands generalforsamling

Arkivfoto

Arkivfoto

20. marts 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der har forleden været generalforsamling i Destination Sønderjylland.

Her kunne ledelsen berette om et travlt år, hvor der for alvor blev skuet op for den markedsføring som foreningen blev sat i verden for at gennemføre.

Samlet set blev der gennemført markedsføringsaktiviteter omkring Sønderjylland for knap 3 mio kr. fordelt over markederne Danmark, Tyskland og Norge.

De foreløbige tal viser en positiv udviklingen i turistovernatningerne i Sønderjylland. Feriehustallene mangler dog stadig, at blive opgjort, men når de bliver udgivet ultimo april, forventer Destination Sønderjylland at se en positiv udvikling på 3-5 procent i antallet af overnatninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Digital udvikling

På udviklingsområdet er der bl.a. lavet et redesign af destinationens bookingportal, som i 2016 omsatte for godt 500.000 kroner, skriver Destination Sønderjylland i en pressemeddelelse.

Der er også en ny hjemmeside, som favner hele Sønderjylland. Endelig er der blevet etableret digitale turistbureauer i de tre østvendte kommuner samt udviklet en dertil hørende app, der giver gæsterne informationer om, hvad, hvor og hvornår der er aktiviteter og oplevelser rundt omkring i Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover har Destination Sønderjylland været engageret i Interregprojektet REACT. Dette projekt har i 2016 primært omhandlet vidensindsamling og analyser, men skal nu til at omsætte det indledende arbejde til konkrete produkter, der skal bidrage til at tiltrække endnu flere aktive turister til Sønderjylland.

Valg til bestyrelsen

På generalforsamling blev følgende bestyrelsesmedlemmer genvalgt til bestyrelsen:

Svend Brodersen, erhvervsrepræsentant fra Haderslev Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Karsten Olsen erhvervsrepræsentant fra Aabenraa Kommune.

Søren Hansen erhvervsobservatør fra Tønder Kommune og Mikael Larsen erhvervsrepræsentant valgt i fællesskab.

Bestyrelsen består derudover af Torben Kylling Petersen, erhvervsrepræsentant fra Sønderborg Kommune samt de fire sønderjyske borgmestre, hvor Tønders borgmester Henrik Frandsen har observatørstatus.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...