Del af Nr. Havnegade lukkes på ubestemt tid

30. marts 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fra mandag morgen vil bilister ikke længere kunne benytte passagen langs havnen via Nr. Havnegade. Gaden lukkes fra Havbo-huset i syd til den nye tilkørsel fra Nordvang i den nordlige ende. I Helgolandsgade vil bilister blive mødt med gennemkørsel-forbudt skilte i den nederste del af gaden, så der stadigvæk er forbindelse til Kirkestien.

Forbuddet mod gennemkørsel gælder kun for biler og andre motoriserede køretøjer. Arbejds- og beboerkørsel er fortsat tilladt, ligesom cyklister og fodgængere stadigvæk har mulighed for at passere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har hele tiden været kommunens intention at holde trafikken langs havnen delvist åben under løbende dialog med entreprenørerne på byggerierne. Men efter nærmere vurdering i samarbejde med Arbejdstilsynet har forvaltningen truffet beslutning om at lukke for gennemkørsel for at skabe maksimal sikkerhed i området.

“Vi beklager situationen, men vi ønsker ikke at tage chancer, som kan føre til nogen form for sikkerhedsrisiko, hverken for medarbejdere på byggepladserne eller trafikanterne”, siger formand for teknik- og miljøudvalget, Frode Sørensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lukningen af Nr. Havnegade er på ubestemt tid, og kan vare resten af året. Fra midten af april vil gennemkørslen blive lukket fra havnekontoret ved Kong Chr. X’s Bro, fordi vejbane og de åbne arealer mellem broen og Helgolandsgade fornyes.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...