Den engelske ambassadør mellemlandede på Statsskolen

31. marts 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag morgen stod den engelske ambassadør, Dominc Schroeder, på Statsskolen i Sønderborg, hvor han fortalte eleverne om England lige nu, hvor skilsmissen med EU er begyndt.

“England har mange danske investorer og Danfoss har mange aktiviteter i England. De aftaler skal sikres og derfor er jeg på vej rundt i landet”, siger Dominic Schroeder, der også skal en tur på Danfoss og høre om udbredelsen af fjernvarme.

Gennem de kommende to år skal England have sikret sig samarbejdsaftaler med en række lande og på den måde sikre fremtiden. Og heldigvis har England relationer til mange andre lande ud over det at have været fuldgyldigt medlem af EU.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Afstemningen, der førte til Brexit, handler om ideologi og følelser. Rigtigt mange var meget bange for at miste national kontrol og suverænitet”, siger ambassadøren. Han får lige med, at EU også er nødt til at sætte sig og snakke fremtid.

“I EU skal man blive enige om, hvad der skal ske i EU i fremtiden og det er den store udfordring for de 27 medlemslande”, siger han.

Inden ambassadørens Jaguar kører mod Nordals, skal den også en tur til Alsion, hvor Dominic Schroeder besøger SDU.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...