Revisionsfirmaet EY overtager Deloitte fra 1. juli

11. april 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Revisionsfirmaerne EY og Deloitte har indgået aftale om at EY overtager Deloittes aktiviteter og  medarbejdere fra Deloittes kontor i Sønderborg. Overtagelsen gennemføres 1. juli 2017, hvor Deloittes ni  medarbejdere i Sønderborg flytter til Videnshuset på Nørre Havnegade, hvor EY har domicil sammen med  Hansen Technologies A/S, Rambøll A/S og Bitten og Mads Clausens Fond.

I en pressemeddelelse siger partner Allan Schøne fra EY i Sønderborg siger:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er glade for at kunne overtage Deloittes aktiviteter i Sønderborg. Målet er at kunderne ikke skal opleve  en forskel i den måde, de tidligere er blevet betjent, udover at logoet skiftes på brevpapiret efter 1. juli  2017. Deres daglige kontaktperson og sparringspartner bliver den samme som før sammenlægningen, og  det har netop været afgørende for os, at de nuværende medarbejdere hos Deloitte i Sønderborg flytter  med til EY i forbindelse med overtagelsen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jan Thietje, partner i Deloitte Sønderborg, siger:

”Vi synes en lokal sammenlægning med EY giver god mening og værdi for vores medarbejdere og for vores  kunder. Med sammenlægningen træder vi ind i firma med en stærk lokal forankring i Sønderborg området.  Kontoret har efter sammenlægningen knap 40 medarbejdere og indeholder bl.a. en selvstændig  skatteafdeling. Vi forbliver en del af et stærkt fagligt miljø og nu med lokale specialister, herunder  specialister indenfor skatteområdet. Hos flere af vores kunder oplever vi et stigende behov for  specialrådgivning – især inden for skatteområdet”.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...