FIQTIV er fløjet fra rugekasserne – og det skal fejres

Arkivfoto

Arkivfoto

26. april 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag eftermiddag fra kl. 14.30 tager Marianne Betzer, Marck Thorning og Michael Kjær imod forretningsforbindelser og venner i lokalerne i Perlegade 17 i Sønderborg.

Anledningen er, at de samler FIQTIVs aktiviteter i Sønderborg, hvor de hidtil også har haft kontor i Aabenraa.

“Vores historie er, at vi havde kontor i Aabenraa og på Hotel Scandic her i Sønderborg”, siger Marck Thorning. Han og partner Marianne Betzer så lokalerne på Hotel Scandic og i Aabenraa som en slags rugekasser, hvor de kom i kontakt med erhvervsvirksomhederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var alletiders, fordi rigtigt mange virksomheder holder konferencer og møder på hotellet, så vi fik spurgt ind til, hvad det var for nogle medarbejdere, de var på udkig efter”, siger Marianne Betzer til SønderborgNYT. Og FIQTIV har opskriften til at få gearet lokale højtuddannede til de ledige stillinger.

Nu er FIQTIV fløjet fra rugekasserne og vil service kunderne fra adressen i Perlegade.

FIQTIV løser en bred vifte af HR-opgaver og det er blandt andet rekruttering, medarbejderudvikling, personalejura, afskedigelser af medarbejdere, coaching, løn, pension, personalegoder, personalehåndbog, personalepolitik, stresshåndtering, fastholdelse af nøglemedarbejdere, teambuilding samt uddannelse og kurser.

Artiklen fortsætter under annoncen

FIQTIVs HR-partnere er certificeret i en række forskellige værktøjer, blandt andet People Test Systems, DiSC og Garuda og har gennemgået uddannelser og kurser omkring coaching, stress og hypnose tilsat en mangeårig erfaring med operationelle HR-opgaver i store og små virksomheder.

FIQTIV har i løbet af de seneste 12 måneder løst opgaver for blandt andre Niko-Servodan, Siemens, Broager Sparekasse, WorkLiveStay, Lodam og Lachenmeier.

 

4. juni 2026 DET SKER, Erhverv, Nordborg

Brand- og redningsevent med hverdagens helte, politihunde og bamsehospital

4. juni 2026 DET SKER

Hele familien kan opleve et bamsehospital og møde hverdagens uniformerede helte, når Universe inviterer til en dag fyldt med action, i forbindelse med at de afholder deres store brand- og redningsevent. Det sker lørdag den 6. juni i Universe Science Park. Til eventet kan man møde brandfolk, ambulancereddere og politibetjente og få en snak med […]

Læs mere...