Hjælp til børn med psykisk sårbare forældre

4. maj 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har fået satspuljemidler, så der kan laves grupper for børn i alderen 10 til 14 år, som har forældre med psykisk sårbarhed og evt. også et misbrug. Forældre kan sende en ansøgning via kommunens hjemmeside. Pædagoger og lærere m.fl. kan hjælpe med opsporing ved at opfordre ramte forældre til at ansøge.

Projektet – som i Sønderborg Kommune har fået navnet MindU – indebærer, at der de kommende to år kan oprettes fire grupper. Hver gruppe bliver på seks til otte børn/unge og to gruppeledere. Den første gruppe ventes oprettet før sommerferien i år. Projektet er et samarbejde mellem Tidlig Indsats, Misbrugscenter Sønderborg og Sundhedscentret.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Erfaringer fra andre børnegrupper viser, at det styrker børnenes mentale sundhed at mødes med jævnaldrende, der har det som dem selv. Med MindU giver vi børnene mulighed for at snakke sammen om deres udfordringer ved at vokse op i familier med psykisk syge forældre. Vi har fokus på trivslen hos børn og unge gennem en tidlig indsats, og at være med i MindU kan være med til at forebygge mistrivsel”, siger Helge Larsen, formand for sundhedsudvalget, i en pressemeddelelse.

3. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Efterværn for voldsramte fik penge fra Trygfonden

3. maj 2024 Frivillige

Fredag eftermiddag havde Sønderborg Kvinde- & Krisecenter besøg af Mikkel Linnet fra Trygfondens regionale råd – og det var et besøg, der glædede centerleder Maybritt Kay Hinrichsen – mest fordi gæsten havde 80.000 kroner med. “Jeg har taget lidt penge med og vil fortælle, at vi i Trygfonden gerne vil støtte jeeres arbejde for voldsramte […]

Læs mere...