Gislev-rejsende lettede lørdag formiddag fra Sønderborg Lufthavn

Arkivfoto

Arkivfoto

6. maj 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag morgen var rejseproducent Eddy Hermeling i fra Gislev Rejser i Sønderborg for at sende det første hold turister fra Sønderborg Lufthavn til Toscana.

“Vi har for en uge siden sendt et hold derned i bus og de tager med Alsie Express tilbage, så vi ikke skal betale for at sende et tomt fly hjem”, siger Eddy Hermeling til SønderborgNYT.

Gislev Rejser er især kendt for deres 71 år med busrejser.

“Det er lidt sjovt, vi stadig forbindes med busrejser. Vi har mange flere flyrejser end busrejser”, siger rejseproducenten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gislev Rejser sender også turister ud af landet via lufthavnene i Aalborg, København og Odense.

“Vi har det fint med at bruge de mindre lufthavne og min idé med at samarbejde med Alsie Express i Sønderborg har sønderjyderne taget godt imod”, siger Eddy Hermeling.

Glæde i Sønderborg

“I Alsie Express er vi selvfølgelig glade for at flyve til Toscana med passagerer”, siger direktør Lone M. Koch til SønderborgNYT. Foreløbig er der aftalt 25 afgange fra Sønderborg.

Og lufthavnsdirektøren ser også positivt på samarbejdet med Gislev Rejser:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er glad for, der kommer mere trafik i lufthavnen og det er jo sådan, at mere trafik avler endnu mere trafik”, siger Christian Berg til SønderborgNYT.

Fra kl. 8 og en lille time frem tjekkede passagarerne ind, fik boardingpas, et smil og et par rundstykker med ind i den del af lufthavnsbygningen, der i dagens anledning var reserveret alene til Toscana-rejsende – og senere på formiddagen var de i luften med kurs fra Als til Italien.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...