Gode råd til Sønderborgs opfindere

8. maj 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

To kompetente opfinderrådgivere fra Opfinderrådgivningen – Niclas Skov Lindbæk og Nikolaj Ilsted Bech – vil gerne i dialog med Sønderborg-områdets opfindere, iværksættere og entreprenante eller idérige personer.

Opfinderrådgivningen besøgte Sønderborg for et år siden og blev imponeret over de mange ideer og opfindelser, som de blev præsenteret for dengang.

”Vi glæder os til at besøge Sønderborg igen og til at snakke med opfindere og personer med gode ideer og opfindelser”, siger Nikolaj Ilsted Bech og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Ideerne fortjener at komme frem i lyset og få deres potentiale vurderet”, siger han i en pressemeddelelse.

Sammen med kollegaen Niclas Skov Lindbæk ser Nikolaj Ilsted Bech frem til at yde individuel rådgivning f.eks. om at beskytte opfindelsen, nyttiggøre ideen, skabe kontakt til producenter eller om at kommercialisere de forskellige ideer og opfindelser.

”Vores erfaringer viser, at alle borgere har evnen til at tænke kreativt, tænke nyt, til at forslå løsninger der udfordrer det eksisterende eller løser nye problemer”, siger opfinderrådgiverne.

Artiklen fortsætter under annoncen

opfind.nu kan du bl.a. læse om forskellige cases, som Opfinderrådgivningen har været involveret i.

Torsdag den 18. maj kan du møde opfinderrådgiverne, høre deres oplæg og få en personlig samtale om din opfindelse eller idé. Du vil også møde Steffan L. Nielsen, lokal iværksætter, der vil fortælle om sin egen opfindelse.

Arrangementet er gratis, starter kl. 17 og foregår hos Sønderborg Iværksætter Service på Ellegaardvej 36. Tilmeld dig via dette link: TILMELD

Artiklen fortsætter under annoncen

 

4. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Borgere i Sønderborg kan få kortere vej til behandling

4. juni 2026 Samfund

Der kan komme flere slags sundhedstilbud i kommunens sundhedshuse, og det betyder, at borgerne fremover kan få lettere adgang til andre typer behandling og rådgivning samme sted, hvor der i forvejen er læger og andre sundhedstilbud, efter at Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget har godkendt nye principper for udlejning af lokalerne. Sønderborg Kommune har gennem flere […]

Læs mere...