1. juni indvies bypark og legeplads i Ulkebøl

17. maj 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det nyindrettede område ved Kaplenivej i Ulkebøl byder både på legemuligheder og en lille bypark, hvor der også kan plukkes årstidens bær og krydderurter.

Kom til indvielse den 1. juni, står der i pressemeddelelsen fra Sønderborg Kommune.

Indvielsen finder sted fra kl. 13, hvor formand for teknik- og miljøudvalget, Frode Sørensen, vil holde den officielle indvielsestale, inden der inviteres til fri leg i de nye omgivelser og en lille forfriskning.

Området, som ligger ved siden af Ulkebøl-Hallen, er indrettet på baggrund af, at der bliver bygget en ny børnehave ved Præstegårdsvej. Dette byggeri indebar, at legepladsen, som tidligere lå der, måtte sløjfes. Nogle af legeredskaberne herfra er genbrugt ved Kaplenivej, men der er også kommet helt nye legeredskaber til. Desuden er arealet omdannet til en lille bypark med blomsterbede, træer, bord- og bænkesæt og grillplads. Ved legepladsen kan man plukke spiselige bær som ribs, solbær og surbær, og i staudebedene er der bl.a. plantet den velsmagende og -duftende krydderurt citrontimian.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye legeplads bliver således attraktiv for både store og små.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...