Ungdomsrådet styrkes og får egen pengepose

16. juni 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Efter en tæt dialog med bl.a. det nuværende Ungdomsråd har kultur-, borger og fritidsudvalget besluttet at skabe en mere fast og stærkere struktur for Ungdomsrådet, der også får flere penge at råde over. Pengene skal bruges til at støtte aktiviteter for unge i Sønderborg Kommune.

Ungdomsrådet har gjort et imponerende stykke arbejde og spillede en væsentlig rolle, da Dansk Ungdoms Fællesråd i 2016 kårede Sønderborg Kommune til Årets Ungdomskommune i 2017.

Ungdomsrådet består af 30 åbne pladser, hvoraf fem i øjeblikket er besat. Alle unge mellem 15 og 25 år, der er bosat i kommunen eller indskrevet på en lokal uddannelsesinstitution kan blive medlem af rådet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er enighed om, at der er behov for at tiltrække flere engagerede unge til rådet og skabe et stærkere Ungdomsråd, der vil give mere synlighed, bedre repræsentation og mere direkte indflydelse.

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Et stærkere Ungdomsråd vil også styrke det fortsatte arbejde med at realisere kommunens ungdomspolitik.

Derfor har kultur-, borger og fritidsudvalget besluttet, at omstrukturere Ungdomsrådet, således at det fremover får 15 faste medlemmer. Ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser får 10 af de faste pladser,

Artiklen fortsætter under annoncen

Ungecentret får én plads, og det Fælles Elevråd på folkeskolerne får to pladser.

De to sidste pladser er åbne for alle unge mellem 15 og 25 år, der er bosiddende i kommunen eller indskrevet på en lokal skole/uddannelse. De åbne pladser er på valg ved den årlige generalforsamling.

Udvalget har også besluttet, at der skal tilføres flere økonomiske midler til Ungdomsrådet. Desuden lempes støttevilkårene, så Ungdomsrådet får mulighed for at støtte flere aktiviteter for unge i kommunen og dermed gøre rådet mere synligt i lokalområdet. Ungdomsrådet får direkte rådighed over en pulje på 90.000 kr. årligt. Ungekoordinatoren får adgang til en årlig pulje på 10.000 kr. til Ungdomsrådets aktiviteter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye struktur for Ungdomsrådet skal godkendes af byrådet.

 

30. april 2024 Erhverv, Nordborg

Mikkel Friis-Thomsen er ny kommunikationschef i Danfoss

30. april 2024 Erhverv

Mikkel Friis-Thomsen bliver en del af Danfoss Group Communications & Public Affairs under ledelse af Kasper Elbjørn. Mikkel Friis-Thomsen er en velbevandret kommunikationsleder med erfaring i at drive kommunikationen i virksomheder med høj vækst og ambitiøse bæredygtighedsplaner. Mikkel har bl.a. drevet vellykkede internationale kommunikationsindsatser i både Vestas og Sydbank. Senest har han som chef for […]

Læs mere...