Broager Sparekasse: Husk to hævekort og kontanter til ferierejsen

24. juni 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når du skal på ferie i udlandet, så er det en rigtig god idé at have to hævekort med. Og der er også god mening i at have nogle Euro eller anden udenlandsk valuta med i kontanter, så der er lidt startkapital at trække på, indtil man finder steder, hvor der kan hæves penge.

Det siger kunderådgiver Jesper S. Thomsen fra Broager Sparekasse.

“Vi tilbyder vores kunder Visa Guld-kortet, der har en indbygget rejseforsikring og det kan anvendes i de fleste lande”, siger Jesper S. Thomsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et hævekort kan blive væk på ferien – og har man ikke forberedt sig på det, så er der problemer.

“Derfor anbefaler vi vores kunder, at de har et ekstra hævekort med. Og det kan være et helt almindeligt MasterCard”, siger Jesper S. Thomsen.

Hvis man mister sit Visa-kort, så skal det spærres hurtigst muligt.

“Og det er skal selvfølgelig også meldes til det lokale politi”, siger kunderådgiveren.

De forskellige rejseforsikring har et telefonnummer, man kan ringe til, når man mister sine værdier på ferien.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og hvis ens bagage er taget et helt andet sted hen end man selv er”, siger Jesper S. Thomsen.

 

 

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...