ProjectZero: Bæredygtigt innovations-rykind i Sønderborg

13. august 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I den kommende uge er der UNLEASH Lab 2017 i Danmark, hvor 10 højskoler tager imod 1.000 unge internationale deltagere og faciliteter idé/koncept/prototype-udvikling af bæredygtige løsninger.

125 af deltagerne har valgt at arbejde med “Urban Sustainability” og deltager på et tilknyttet innovationsforløb på Højskolen Østersøen.

De 125 deltagere i alderen 25 – 35 år besøger tirsdag Sønderborg, for at høre om Sønderborgs omstilling og tager efterfølgende på en ZEROtur for at opleve, hvorledes Sønderborg-området arbejder med CO2-neutralitet, bæredygtighed og FNs 17 verdensmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

De 125 UNLEASH deltagere kommer fra knap 40 lande, skriver ProjectZero i en pressemeddelelse.

På Alsion bydes deltagerne velkommen af borgmester Erik Lauritzen, hvorefter Flemming Lynge-Nielsen, Danfoss og Hans Lehmann, EUC Syd orienterer gæsterne om Sønderborg-områdets mangfoldige indsatser for bæredygtig omstilling indenfor rammen af FNs 17 verdensmål. Efterfølgende drager deltagerne på en ZERO-aftentur, som skal inspirere dem til deres udviklingsprojekter.

Undervejs på aftenens ZEROtur besøges bl.a. Sønderborg rensningsanlæg, genbrugsstationen i Vollerup, Vindmøllerne på Mintebjerg og Produktionshøjskolen, hvor Lars Riemann, Sonfor, Per Bonefeld, Mintebjerg møllerne og Peter Rathje vil orientere om de specifikke bæredygtige løsninger og potentialer for ny innovation.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...