EU-støtte: Kompetencetab ved flytningen til Augustenborg koster i landbruget

18. august 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

En presset Landbrugsstyrelse haltede bagefter på en række punkter i forvaltningen af de cirka syv milliarder kroner, Danmark fik i landbrugsstøtte fra EU i 2016.

Det konkluderer Rigsrevisionen i sin årsberetning om statsfinanserne, der lige er offentliggjort.

Rigsrevisionen gør samtidig klart, at udflytningen af Landbrugsstyrelsen til Sønderjylland har haft en finger med i spillet.

Efter at kun 36 ud af cirka 300 ansatte i det, der indtil 1. februar i år hed NaturErhvervstyrelsen, valgte at flytte med fra København, har den lidt under et ”væsentligt kompetencetab” og ressourcemangel, lyder det i årsberetningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den daværende NaturErhvervstyrelse får også kritik for at have udskudt at give tilsagn til ansøgninger om EU-projektstøttekroner for i alt 535 millioner kr. til 2017, hvilket udgør 30 procent af sidste års midler.

Rigsrevisionen advarer om, at det efterslæb kommer til at gå ud over sagsbehandlingen i de kommende år. Det kan komme til at betyde, at Danmark ikke kan nå at få hentet alle de penge hjem fra EU-kasserne, som vi er berettiget til, inden støtteperioden udløber.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...