Borgmesteren: DI’s erhvervsanalyse har taget en positiv drejning

4. september 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Dansk Industri er netop udkommet med analysen af det lokale erhvervsklima fra 2017. Analysen viser fremgang for Sønderborg Kommune, som i år placerer sig på en 60. plads ud af 96 kommuner.

Der har de seneste to år været en fremgang i bedømmelsen af Sønderborg Kommunes erhvervsklima.

DI’s analyse måler ud fra en række parametre som rammevilkår, sagsbehandlingstider, infrastruktur, adgang til kvalificeret arbejdskraft og service i sagsbehandlingen, og her går Sønderborg Kommune især frem på arbejdskraft og kommunal sagsbehandling, mens kommunens image er væsentligt forbedret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen siger:

“Med analysen fra Dansk Industri i hånden kan vi se, at vores øgede fokus på at skabe en forbedret indsats for erhvervslivet har taget en positiv drejning. Vi har allerede iværksat en række tiltag, og vi tager resultatet til os og arbejder målrettet videre på at gøre Sønderborg Kommune endnu mere erhvervsvenlig. Vi er langt fra i mål, og vi vil naturligvis gerne forbedre os yderligt overfor virksomhederne og placere os endnu bedre i undersøgelsen fremadrettet.”

Artiklen fortsætter under annoncen

En væsentlig parameter i DI’s måling er samarbejdet mellem erhvervslivet og kommunen. Her prioriterer kommunen dialogen med erhvervslivet og erhvervslivets organisationer højt samtidig med, at der er iværksat flere tiltag.

Både Sønderborg Kommune og Sønderborg Vækstråd holder dialogmøder med virksomheder, Dansk Industri og Dansk Byggeri, hvor netværksaktiviteter og virksomhedsbesøg skal være med til at styrke dialogen og samarbejdet på nye måder. Der lægges vægt på et stærkt samarbejde med interessenterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Antallet af virksomheder i Sønderborg-området er de seneste fem år steget fra ca. 3000 til over 4000 virksomheder i 2017.

Både sagsbehandlingstider og en kvartalsvis tilfredshedsmåling kan ses på www.sonderborg.dk/erhverv for at give alle et indblik i udviklingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...