Parkeringspladserne på Misses Plads – nu med tidsbegrænsning

21. september 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Parkeringspladserne på Misses Plads mellem Kastanie Alle og Lille Rådhusgade i Sønderborgs centrum er i ca. et halvt år ændret til to-timers parkering.

Efter flere år med henstillinger om at forbedre det fysiske indeklima i rådhusannekset er arbejdet nu i gang. Det giver gener i bygningen og også udenfor. Byggeprojektets håndværkere har nemlig brug for plads til både biler og skure.

”Til formålet er der inddraget p-pladser mellem rådhusannekset og afdelingen på Kastanie Alle. Men der er naturligvis stadig behov for, at borgere kan parkere, når de har et ærinde i Borgerservice, i Kvik Cafeen eller hos andre fagmedarbejdere på rådhuset. Derfor er Misses Plads inddraget til to-timers parkering, mens der byggerenoveres”, siger Bjarne Duus Jørgensen fra  Projekt&Anlæg i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

P-pladserne på Misses Plads er normalt til langtidsparkering, hvilket ikke er tilladt det næste ca. halve år. Der henvises i stedet til langtidsparkeringen på for eksempel Ringriderpladsen.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...