Tjek: Sagsbehandlingstider på byggesager er knap tre uger

6. oktober 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det går den rigtige vej for sagsbehandlingstiderne hos Sønderborg Kommune, som også var et vigtigt fokusområde under Erhvervstræffet i marts 2017. Sagsbehandlingstiderne lander i 2017 på 19 dage for private byggesager, mens 90 procent af erhvervsrelaterede byggesager får svar inden 21 dage.

De opgjorte sagsbehandlingstider er målt i den digitale selvbetjeningsløsning til bygge- og miljøsager i det første halvår af 2017. Der er tale om nettosagsbehandlingstider for afgjorte, fuldt oplyste byggerelaterede sager. Nettosagsbehandlingstiden er perioden, hvor en sag behandles i kommunen til kommunen træffer afgørelse i sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I mere komplicerede sager vil sagsbehandlingstiden naturligt være længere, skriver Søndrborg Kommune i en pressemeddelelse.

Derudover måler man også på tilfredsheden af kommunens service i forbindelse med sagsbehandlingen, hvor andelen, som enten er meget tilfredse eller tilfredse placerer sig stabilt på 90 procent.

Tilfredshedsmålingen blev påbegyndt i start-2017 og måler tilfredsheden med serviceniveauet i bygge- og miljøsager. Tilfredshedsundersøgelsen måles anonymt hos virksomheder, som har været i direkte kontakt med Sønderborg Kommune i forbindelse med en sagsbehandling.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi kan se, at udviklingen går i en positiv retning i forbindelse med både sagsbehandlingstider og vores tilfredshedsundersøgelse, og det kan man da kun glæde sig over. Det er afgørende, at vores lokale virksomheder er tilfredse med servicen fra kommunens side, så vi ved, at vores indsatser virker. Dialogen med virksomheder skal have højeste prioritet, for kun sådan kan vi forbedre os”, siger formanden for erhvervsudvalget, Ole Wandahl Stenshøj.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...