Pas på: Falsk hjemmehjælper snyder tre ældre i Guderup

12. oktober 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Én – måske to – tyve, klædt ud som hjemmehjælpere har snydt sig ind til tre ældre borgere i Guderup-området og i Rinkenæs. En af borgerne har fået stjålet 10.000 kroner samt flere af smykker, en anden har mistet smykker, mens den tredje borger fik tyven ud af lejligheden, inden der blev taget noget.

Borgere der modtager hjemmepleje, sygepleje, pårørende, naboer og andre opfordres til at holde et vågent øje med mistænkelige personer og kontakte politiet.

Hjemmeplejechefen i Sønderborg Kommune, Charlotte Gjørup, understreger, at alle borgere skal være ekstra opmærksomme på mistænksomme personer, og at borgere der modtager hjemmepleje skal bede om at se ID-kort og ikke skal lukke ukendte personer ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kvinden beskrives som:

  • · 25-30 år
  • · Taler meget dårligt dansk
  • · Ca. 165 cm høj
  • · Langt, sort hår
  • · Mørk i huden
  • · Grå dunjakke.

Der er mistanke om, at der kan være tale om flere end én tyv, eftersom en mand i en grøn jakke også er blevet observeret i området.

Tyverierne er blevet anmeldt til Politiet, som vurderer, at der kan være tale om et par, der sammen kører rundt i området. Derfor opfordrer politiet borgerne til at holde et vågent øje, og såfremt de ser en bil med kvinden og manden, bedes de skrive nummerpladen ned og kontakte Politiet på 114.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...