Flyv med Alsie Express til Bornholm – ny rute fra Sønderborg Lufthavn

23. oktober 2017 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Den kommende sommer kan ferierejsende i Grænsetrekanten glæde sig over at kunne komme nemt og bekvemt til Bornholm.  Alsie Express starter en ny sommerrute direkte fra Sønderborg Lufthavn til solskinsøen.

Flere jyske lufthavne er lykkedes med ruter til og fra Bornholm. Det mener Alsie Express Adm. direktør Lone Marie Koch også giver grobund for en rute fra Sønderborg Lufthavn.

”Vi arbejder på at udvikle muligheder med udgangspunkt i vores lokale lufthavn i sommeren 2018 med primært fokus på ferierejser. Vi har mødt stor velvilje hos både Sønderborg og Bornholms Lufthavn. Vi er i kontakt med flere turistorganisationer og turoperatører og glæder os til sammen med dem, at udvikle spændende produkter,” fortæller Adm. direktør Lone Marie Koch i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Første flyvetur til Bornholm vil være den 2. juli 2018 og herefter flyves til Bornholms Lufthavn hver mandag og fredag frem til 10. august 2018. Flyveturen varer 50 minutter med priser fra 399,- one way og billetter kan bestilles fra i eftermiddag på Alsie Express hjemmeside.

Efter sommerens program vurderes det om ruten skal være en fast del af Alsie Express ruteprogram.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...