Tatiana Jürgensen fra hjemmeplejen Sydals har fået Sundhedsprisen

2. november 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sundhedsudvalget har – ud af en stor bunke på 35 indstillinger – fundet de to, som i år skal modtage Sundhedsprisen.

Den første af priserne blev torsdag overrakt hos Hjemmeplejen Sydals, som har til huse i lokaler på Plejecenter Tandsbjerg. Den anden pris overrækkes den 7. november.

I hjemmeplejen Sydals har vi en medarbejder, som i enhver tænkelig situation, hvor det er muligt, bevæger sig rundt på arbejdspladsen for at opfordre os til at lave en smule pausegymnastik. Hun går ind til planlæggerne næsten dagligt med en opfordring til lige at rulle lidt rundt med hoved og skuldre, og hun har givet et oplæg en onsdag morgen, hvor vi alle var med, skriver vinderens kolleger i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun forsøger også altid – til stor glæde for borgerne – at lave en lille ekstra øvelse ude hos de borgere, hun kommer hos.

Medarbejderen hedder Tatiana Jürgensen. Hun kommer fra Ukraine, og hun viser os dagligt, hvor glad og taknemmelig hun er for at bo i Danmark og have et godt arbejde. Hun viser det bl.a. ved denne særlige indsats, som hun har gjort til sin egen.

Hvis vi skulle vinde, bliver pengene brugt til indkøb af måtter til gymnastik for at forebygge nedslidning og arbejdsskader her på arbejdspladsen.

3. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Projekt Spillelyst fejrer sine første 10 år

3. maj 2024 Kultur

Projekt Spillelyst fejrer sit 10-års jubilæum med en særlig koncert, der hylder årtiets musikalske indsats og samarbejde. Koncerten finder sted på Sønderborg Musikskole den 14. maj kl. 19.00 hvor trompetist Per Nielsen vil optræde med orkestret. Per Nielsen har været protektor for Spillelyst siden starten, og har tidligere spillet sammen med eleverne. Projekt Spillelyst blev […]

Læs mere...