Commocean: Endelig kan vi sætte punktum i notatsagen

2. november 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Commocean skriver:

Hos Commocean er vi utrolig glade for, at der endelig kan sættes punktum for nogle rigtig lange og hårde måneder. Vi har nemlig fået Pressenævnets kendelse i den såkaldte notatsag, hvor Jydske Vestkysten i april sammen med Venstres Peter Hansen og Tom Holden uberettiget og udokumenteret beskyldte os for at have ført kommunens hånd i den såkaldte notat-sag.

Pressenævnet slår fast:

  • at beskyldningerne er skadelige for Commocean og vores direktør
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • at beskyldninger burde have været forelagt for Commocean, så vi havde fået mulighed for at svare samtidig med, at vi blev beskyldt – især fordi kilderne er politiske modstandere, der kan være farvet af personlige interesser.
  • at JydskeVestkysten burde have været særlig opmærksom på at kontrollere kildernes oplysninger, da de kunne være farvet af politisk interesse og skadesvoldende hensigt
  • at beskyldningerne bragt i JydskeVestkysten den 23. april ikke var dokumenterede
  • Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor udtaler Pressenævnet kritik af Jydske Vestkysten for udokumenterede beskyldninger i notatsagen, og det er vi både glade og taknemmelige for.

I Commocean vil nu vende blikket fremad og håbe, at ikke flere virksomheder i Sønderborg-området skal opleve, hvor ualmindelig ubehageligt og skadeligt det er, når en virksomhed uberettiget og ufrivilligt blandes ind i en beskidt politisk dagsorden – alene fordi en af virksomhedens partnere i sit privatliv er politisk aktiv. Den slags burde ingen i et sundt demokrati acceptere – hverken virksomheder, politikere, kommune eller borgerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pressenævnets kendelse kan læses i sit fulde omfang på linket HER

 

 

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...