Husk at nyde en kop kaffe i Hav a Java i Mulitikulturhuset

3. november 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Midt i alle oplevelserne i det nye Multikulturhus er der fra fredag også tænkt på smagsløgene.

Husets nye, hyggelige café ”Hav a Java” byder på friskbrygget kaffe, høj tbelagt smørrebrød, hjemmelavede sandwiches og meget mere i to etager og med den smukkeste udsigt over Alssund.

”Vi har glædet os meget til åbningen”, siger 43-årige Nanco Wijzte de Haan, der er cafeens daglige leder.

”Jeg glæder mig til, at folk kommer og oplever det lys og det panorama, som de store vinduer i caféen åbner op for. Kombineret med god mad og dejlige drikkevarer bliver det et nyt samlingspunkt”, siger cafélederen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nanco Wijzte de Haan og køkkenteamet er klar med et udvalg, der kan tilfredsstille både den lille og store sult.

”Her kan man nyde en lækker cafémenu eller weekendbrunch, få varmen på en hjemmelavet suppe eller en varm drik,” siger han.

Café ”Hav a Java” har åbent hver dag fra klokken 10–17.

Den drives af Fazer Food Services, der allerede er godt kendt i Sønderborgs mad- og kulturliv.

Fazer Food Services står nemlig også bag Café Alsion på den anden side af Alssund, som Nanco Wijzte de Haan ligeledes leder.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...