Universe inviterer gæsterne på flyvetur VR Paraglider

16. november 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

“Vi glæder os helt vildt til at invitere vores gæster på en flyvetur. Univers Science park er jo sat i verden for at vække børn og unges begejstring for bl.a. teknologi, og med VR Paraglider viser vi, at teknologien kan give en ”full-body” oplevelse, man ikke sådan lige glemmer”, siger Torben Kylling Petersen, administrerende direktør i Universe.

Den nye paraglider får plads i den i forvejen succesfulde VR-udstilling, der har været godt besøgt hele den første sæson af udstillingens korte levetid.

Artiklen fortsætter under annoncen

De besøgende kommer til at opleve en flyvetur med en paraglider over et kuperet landskab, hvor de med hjælp fra træk i snorene kan styre paraglideren op og ned alt efter behov. På den måde opnår de en meget realistisk oplevelse af at svæve igennem luften.

Hele attraktionen kan prøves af fire personer uafhængigt af hinanden, de får seler på og bliver hejst op i ca. to meters højde, for at få den fulde effekt.

“VR-udstillingen var en succes i 2017 og vi ville gerne løfte den til det næste niveau. Og det må vi sige, at vi kan med denne nye paraglider”, siger Torben Kylling Petersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er firmaet Frontgrid, der i samarbejde med Simworx, har udviklet paraglideren.

Universe Science Park og Simworx har i forvejen et tæt samarbejde omkring parkens 5D simulator, der serviceres af Simworx.

Simworx er leverandør på hele simulatoren, service, udvikling og effekter.

 

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...