Gartnerne i Universe holder Juleworkshop

17. november 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Selvom Universe er lukket for i år, får du nu en unik mulighed for at forberede julen sammen med Universes gartnerteam, når gartnerne inviterer til juleworkshop med dekorationer og adventskranse den 23. november og 3. december

Det dygtige gartnerteam, der til daglig holder parken i flot form, står i to dage klar til at hjælpe og rådgive alle, der har lyst til at deltage i juleworkshoppen.

De vil blandt andet komme med gode råd om alle de nye trends, farver, former og stille et væld af eksklusivt dekorationsmateriale til rådighed for deltagerne. Det eneste man selv skal huske er fade og lys. Hver dekoration koster 50.00 kr. og max 3 stk. per gæst. Entreen er gratis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der findes mange enkle, men brugbare tricks, der gør, at alle selv kan lave de flotteste kranse og dekorationer. Vi glæder os til at lære fra os og ser frem til nogle hyggelige timer med både børn og voksne, siger chefgartner Gert Jensen i en pressemeddelelse.

Juledekorationsworkshoppen er åben torsdag den 23. november fra 19.00 – 21.00 og søndag den 3. december fra 10.00 til 15.00.

Tilmelding er ikke nødvendig og indgangen er gratis.

Universe gentager også succesen fra sidste år og holder ”Shop Universe” åben

Artiklen fortsætter under annoncen

Det giver alle en chance for at juleshoppe spændende og anderledes julegaver, adventsgaver og kalendergaver. Der gives 30 procent rabat på hele butikken.

Julebutikken i parken er åben for alle torsdag den 23. november fra 16.00 – 21.00 og søndag den 3. december fra 10.00 – 15.00.

 

 

4. juni 2026 DET SKER, Erhverv, Nordborg

Brand- og redningsevent med hverdagens helte, politihunde og bamsehospital

4. juni 2026 DET SKER

Hele familien kan opleve et bamsehospital og møde hverdagens uniformerede helte, når Universe inviterer til en dag fyldt med action, i forbindelse med at de afholder deres store brand- og redningsevent. Det sker lørdag den 6. juni i Universe Science Park. Til eventet kan man møde brandfolk, ambulancereddere og politibetjente og få en snak med […]

Læs mere...