Karrusellen i Nordborg inviterer økonomisk trængte til julehygge

19. november 2017 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Karrusellen i Nordborg, som er en genbrugsforretning med tøj og udstyr til børn, har fået et enestående tilbud.

Hvert barn i Asserballe Private Børnehus har haft et stykke legetøj med hjemmefra, som de gerne vil give til et andet barn, der ikke får så meget til jul.

I Karrusellen er vi så heldige, at vi må få lov at dele gaverne ud.

I den anledning er der juletræsfest den 9. december fra kl. 15.00 til ca. 17.00 på Nordborghus, Søvænget 7 i Nordborg.

Vi sørger for en hyggelig eftermiddag for børn mellem 3 og 6 år. Vi vil lege, synge julesange og spise godter, skriver Karrusellen ie en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derefter er der uddeling af gaver fra børnene i Asserballe Private Børnehus.

Er du på kontanthjælp, under uddannelse eller på anden måde ramt økonomisk, vil vi gerne invitere dig og dit barn/børn til at være med denne eftermiddag.

Send en mail til: [email protected] , fortæl kort om din situation, hvor mange I kommer samt navn og alder og køn på hvert barn.

Bemærk at det kun gælder børn på 3 – 6 år.

Oplysningerne behandles fortroligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er et begrænset antal pladser, så send din tilmelding hurtigt og senest den 4. december.

Den 5. december bliver det afgjort, om du/I er iblandt dem, der kan være med.

 

16. maj 2024 112, Sønderborg

Politiet efterforsker voldsepisode på en folkeskole

16. maj 2024 112

Onsdag eftermiddag fik politiet i Sønderborg en anmeldelse, der gik på, at en 15-årig pige på Sønderskov-Skolen er blevet sparket på hoften og på benene af to andre elever. “Hændelsen skete om formiddagen og vi efterforsker sagen som enhver anden voldsanmeldelse”, siger politikommissær Martin Hess Pedersen til SønderborgNYT. De to drenge, som menes at have […]

Læs mere...