Klasser fra Broager Skole vandt trafikkonkurrence

20. november 2017 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Eleverne i Broager Skoles 0.B og 0.C har været både dygtige og heldige. De har nemlig vundet en konkurrence i den landsdækkende kampagne “Børn på vej”, som kommunerne i Danmark, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står bag.

Formålet med kampagnen var at gøre alle børn trafiksikre. I samme anledning fik alle elever i kommunens 0. klasser udleveret “Min Trafikbog” med opgaver om sikker trafik. Opgaverne har børnene løst i samarbejde med deres forældre. Og efterfølgende har lærerne i 0. klasserne sørget for at sende klassens rigtige svar ind til den landsdækkende konkurrence “Børn på vej”, som kommunerne i Danmark, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står bag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune har nu trukket de to vinderklasser – som altså begge kom fra Broager Skole.

”Trafiksikkerhed ikke mindst for børn er så vigtigt, og derfor glæder det os, at så mange børn har deltaget i konkurrencen, og at forældrene har bakket op ved at hjælpe med at løse trafik-opgaverne. “Børn på vej”-konkurrencen er med til at minde forældre om, hvor vigtigt det er at lære børnene at passe på sig selv i trafikken”, siger teknik- og miljøudvalgsormand Frode Sørensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...