Lokalplan for Nordvesthavnsvej måske på vej i høring

28. november 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag skal Teknik- og Miljøudvalget beslutte, om lokalplanen for Nordvesthavnsvej i Sønderborg skal sendes i høring i en periode på otte uger fra den 4. december.

Et nyt lokalplanforslag er lavet  på baggrund af et ønske fra Sønderborg Kommune om at forbinde Alssundstien med promenaden Forkanten med et nyt offentligt tilgængeligt stiforløb over området, samt et ønske fra ejere i området om at kunne udvikle området til boligformål.

Lokalplanen udlægger to nye boligområder langs Alssund, et område med villagrunde i forlængelse af det eksisterende område syd for lokalplanområdet, og et område til etagebebyggelse i form af lavere punkthuse op mod Alssundbroen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er foretaget en miljøscreening, som konkluderer, at lokalplanforslaget ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, og at der ikke er behov for at foretage en miljøvurdering.

Der er ikke lavet et kommuneplantillæg til lokalplanforslaget.

De fornødne ændringer i kommuneplanrammerne for området er i stedet indarbejdet som en del af den kommuneplanrevision, som er i gang.

Den endelige vedtagelse af lokalplanforslaget vil altså være afhængig af vedtagelsen af kommuneplanrevisionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sagen har været forlagt Teknik- og Miljøudvalget den 10. oktober 2017.

 

På grund af den store borgerinteresse i lokalplanforslaget har udvalget valgt at udsætte beslutningen for,at forvaltningen kunne revidere lokalplanforslaget og foretage flere visualiseringer af den i lokalplanforslaget muliggjorte bebyggelse i området.

 

7. juni 2026 Uncategorized

Sønderjyske retter skal sætte Sønderborg på landkortet

7. juni 2026 Uncategorized

‘Smag på Sønderjylland’ skal samle lokale råvarer, egnsretter og madoplevelser. Pressefoto Sønderjyske retter, lokale råvarer og kokke fra den danske madscene skal være med til at sætte Sønderborg tydeligere på landkortet som madby, når ‘Smag på Sønderjylland’ efter planen bliver afholdt for første gang i oktober 2026. Kultur-, Handel- og Turismeudvalget i Sønderborg Kommune har […]

Læs mere...