Sønderborghus: Maella og Samzara på scenen lørdag aften

29. november 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler
Lørdag aften spiller Maella og Samzara i Sønderborghus og vil du ind og opleve deres musik, så er eneste mulighed at betale 80 kroner ved døren.
Sønderborghus oplyser, der ikke er forsalg til de to koncerter.
Maella er en ung, karismatisk singer/songwriter med en hypnotiserende stemme. Fascineret af undertrykt begær, tabuer, film og alt hvad der lurer under samfundets overflade, udtrykker Maella sig med rock/blues/trip-hop/pop-influencer. Sammen med fire andre musikstuderende i London, frembringer hun en kraftfuld, intens og beskidt lyd med melodiske konturer, skriver Sønderborghus i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter under annoncen

Samzara

Samzara er et alternativt rockband, der er kendetegnet ved deres energiske og kraftfulde optrædener. Melodierne er fængende, mens det musikalske udtryk ligger i mellem en rå melankoli og en atmosfærisk støj.
Selvom fødderne er solidt plantet i den jydske muld, så er visionen at overføre spilleglæden, stemningen og følelserne fra studie til scene, og dermed give publikum en følelse af, at de her drenge både kan og vil.
13. juni 2026 Uddannelse, Sønderborg

Elever skal genhuses efter problemer med brandsikkerheden

13. juni 2026 Uddannelse

Efter et brandtilsyn i august 2025 viste, at bygningerne på specialskolen Kløver-Skolen ikke i tilstrækkelig grad passer til de elever, der går der i dag, begynder arbejdet med at forbedre brandsikkerheden efter sommerferien. Omkring 45 elever skal derfor fra starten af august have deres skolegang på Ahlmann-Skolen, mens arbejdet står på. Kløver-Skolen er kommunens eneste […]

Læs mere...