Par købte et nyfødt barn og blev dømt for at give urigtige oplysninger

30. november 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Et dansk par er onsdag ved Retten i Sønderborg dømt til 20 dages betinget fængsel samt 40 timers samfundstjeneste, fordi de har givet urigtige oplysninger om et barn, som de har købt i Polen.

Parret købte for tre år siden et barn i Polen for 5550 kroner, efter at de på internettet havde ledt efter en kvinde, som ikke magtede at tage sig af sit nyfødte barn.

Ægteparret har onsdag ved Retten i Sønderborg indrømmet at have købt en nyfødt dreng uden om adoptionsbureauerne.

Parret hævdede efter handlen, at barnet var blevet født af kvinden under et ophold i Holland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det lykkedes således parret at få myndighederne i Holland til at udstede en fødselsattest, og med den i hånden kunne parret efterfølgende få et dansk personnummer til barnet.

Anklagemundigheden havde ifølge Ekstrabladet krævet, at parret blev dømt for brud på adoptionsloven. Men det afviste retten, og parret er derfor kun blevet dømt for afgivelse af urigtige oplysninger.

Barnet er i dag tre år gammelt og lever fortsat hos det danske par, der siden er flyttet til Nordjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Barnet trives godt, fremgår det i retten.

 

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...