Dykkerskibet Søløven kommer til Sønderborg

6. december 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Dykkerskibet Søløven lægger til ved Slotskajen, hvor der vil være opstillet flag og faner fra Kontaktudvalget For De Militære Traditioner i Sønderborgområdet.

Kaptajnløjtnant C. Rønholt på Y311 HDMS Søløven lægger til på fredag kl. 11.45, hvor formanden for Marineforeningens afdeling 70, Jan Marcussen, vil byde skibet velkommen til Sønderborg.

Kontaktudvalget For De Militære Traditioner I Sønderborgområdet, der repræsenterer 19 foreninger, vil deltage med formand premierløjtnant J.P. Rasmussen og flere af Kontaktudvalgets faner på kajen, når det 54 meter lange skib lægger til, skriver Marineforeningen i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter under annoncen

Søløven er adopteret af Sønderborg og det er i den anledning at skibet anløber. Der vil på dagen være modtagelse af besætningen på rådhuset og der vil være forskellige arrangementer fredag og lørdag inden skibet sejler søndag.

Fredag aften vil Marineforeningen være vært ved en middag for besætningen i foreningens lokaler på Verdens Ende. Her vil formand Jan Marcussen invitere på en rigtig herreret, gule ærter med alt hvad dertil hører.

Alle er velkommen til at møde op på Slotskajen i forbindelse med modtagelsen af dykkerskibet, ligesom der vil mulighed for at se skibet forlade Sønderborg søndag kl. 12.00.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...