Social- og Seniordirektør Bente Larsen går på pension

6. december 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Direktøren for Social og Senior-forvaltningen, Bente Larsen, går på pension fra den 15.februar 2018, hvor hendes kontrakt udløber.

Bente Larsen har været ansat i Sønderborg Kommune siden kommunesammenlægningen i 2007.

Inden da var Bente Larsen Ældrechef i Augustenborg Kommune, hvor hun var med til at planlægge sammenlægningen af de syv kommuner, der tilsammen kom til at udgøre den nye Sønderborg Kommune.

Bente Larsen har siden kommunesammenlægningen haft forskellige chefstillinger indenfor ældre- og sundhedsområdet, hvor hun de seneste år har været direktør for forvaltningen Social og Senior, der omfatter Handicap- og Psykiatriområdet samt Ældreområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunaldirektør Tim Hansen har arbejdet sammen med Bente Larsen siden 2009, og altid oplevet en medarbejder, der har været engageret, flittig og loyal, og som han vil savne.

Borgmester Erik Lauritzen står ikke klar med en afløser til Bente Larsen.

”Der rykkes rundt på en del i forvaltningerne i forbindelse med det nye byråd, så det bliver op til det nye byråd enten at ansætte en ny eller se om Bente Larsens opgaver kan lægges ind i andre forvaltninger”, siger Erik Lauritzen.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...