Borgmesteren hejser det grønne flag på Alssundgymnasiet

13. december 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når borgmesteren fredag 15. december kl. 10.00 igen hejser Det Grønne Flag i Flaglunden på Alssundgymnasiet i Sønderborg, er det ikke kun en markering af, at det er 7. gang, gymnasiet gør sig fortjent til udmærkelsen på grund af arbejdet med bæredygtighedsproblematikker i undervisningen og på grund af Miljørådets indsats for at engagere eleverne i projekter, der har miljø som omdrejningspunkt.

Flaghejsningen sker også i forbindelse med en EU-støttet Erasmus+konference, som AGS afholder, med deltagelse af 40 lærere og elever fra fire andre gymnasier i Flensburg, Istanbul, Barcelona og Stockholm.

Artiklen fortsætter under annoncen

AGS-konferencen løber fra onsdag til lørdag og er startskuddet til den treårige projektperiode frem mod 2020, med halvårlige konferencer i alle de implicerede lande. Projektets danske titel er ”Den bæredygtige by 2030”, og Sønderborgs arbejde frem mod CO2-neutralitet i 2029 passer netop godt ind i den sammenhæng.

Derfor bliver deltagerne foruden at være gæster ved flaghejsningen, der viser AGS’ bæredygtighedsindsats – i år med årstemaet ”Affald” – også præsenteret for den bredere indsats for klimaet i Sønderborg via oplæg fra lokale partnere, bæredygtighedschef hos Danfoss, Flemming Lynge Nielsen, og ProjectZeros Kasper Wilkens.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...