Nordborg blandt Danmarks 10 dyreste fjernvarmeområder

27. december 2017 Nordborg Skrevet af: Michael Kjær

En ny analyse fra Energitilsynet afslører, at to områder i Nordborg er blandt landets 10 dyreste når et hus på 130 kvadratmeter skal varmes op.

Det skriver TV2.

Konkret drejer det sig om beboerne i Boligselskabet Danbo, som får leveret fjernvarme fra Nordborg Varmecentral og beboerne i Boligselskabet Danbo som får leveret fjernvarme fra Havnbjerg Varmecentral.

Undersøgelsen viser, at beboer, der får leveret fjernvarme fra Nordborg Varmecentral, betaler 21.797 kroner årligt mens beboer, der får leveret fjernvarme fra Havnbjerg Varmecentral, betaler 21.520 kroner årligt, når der tages udgangspunkt i et standardhus på 130 kvadratmeter med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Det giver en placering som henholdsvis den 9. og 10. dyreste fjernvarme i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

I følge TV 2 kan årsagen til de høje fjernvarmepriser bl.a. forklares med forskellig effektivitet på de enkelte fjernvarmeværker og energitilsynet regner med, at der kan høstes store besparelser ved at stille større krav om effektivitet til de enkelte værker.

Derfor vil Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt ifølge TV2 sætte gang i en effektivisering af de danske fjernvarmeværker.

” Der er store forskelle i landet. Der er produktionsmæssige forskelle på, om man bruger naturgas eller affald. Og der kan også være en forskel i, om det er et lille værk med 200-300 forbrugere, eller et stort værk i en storby med flere end 50.000 forbrugere”, siger Lars Christian Lilleholt til TV 2 og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Men som Energitilsynet peger på, så er der mulighed for at gøre det her mere effektivt. Det er også baggrunden for, at vi har indgået en bred aftale i Folketinget for få måneder siden, der sikrer, at vi får en effektivisering af alle fjernvarmeværker i Danmark”.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...