Broballe: Dræbte flybesætninger mindes

23. januar 2018 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

På mandag kl. 13 er der mindehøjtidelighed på det nordlige Als. To allierede flybesætninger, der blev dræbt under anden verdenskrig bliver mindet.

Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet – med Gunnar Hounsgaard og Initiativgruppen Broballe i spidsen – trodser vinterkulden og gennemfører mindehøjtidelighed ved mindestenene på Næsvej ved Broballe.

Fra Hærhjemmeværnsdistrikt Syd og Sønderjylland deltager bl.a. oversergent O. Wolff, L. Larsen og premierløjtnant J.P. Rasmussen som byder velkommen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flyverhjemmeværnet og Marineforeningen stiller med fane og flag ved mindestenene.

Der vil herefter blive lagt buketter ved mindestenene for de to flybesætninger, der mistede livet ved flystyrtene hen mod slutningen af anden verdenskrig, skriver Hjemmeværnet i en pressemeddelelse.

Gunnar Hounsgaard, der oplevede flystyrtene i 1944, var en af initiativtagerne til de to mindestens opstilling i 1994.

Mindestene blev indviet på 50-årsdagen for de to besætninger, der blev dræbt i området. To besætninger, der sammen med 675 andre bombemaskiner, var på vej mod bombemål i Berlin. To Lancaster bombemaskiner nåede ikke frem til målet. De blev opdaget af de tyske radaranlæg og bl.a. beskudt af natjagere med besætningernes død til følge.

Artiklen fortsætter under annoncen

En tragisk hændelse som fandt sted for 74 år siden, en hændelse som ikke er glemt.

Mindehøjtideligheden ved de to mindesten afsluttes med Altid Frejdig når Du Går, hvorefter der er sammenkomst på Oksbøl Friskole

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...