Årets sidste paragolfturnering blev spillet for en uges tid siden

6. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Årets sidste planlagte turnering for paragolfere blev spillet i Nordborg Golfklub lørdag den 28. september. Turneringen er den sidste i rækken af turneringer, som Dansk Golf Union har arrangeret i samarbejde med en række klubber.

En paragolfer er en golfspiller med fysiske eller psykiske handicap. Nordborg Golfklub har selv fem medlemmer som er godkendte paragolfere. Klubben har focus på at få borgere med fysiske og psykiske handicaps til at spille golf og derved få mere livskvalitet gennem golfen og det sociale samvær i klubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er helt sikkert mange flere i kommunen som kunne få glæde af golfspillet i områdets golfklubber. Nordborg Golfklub har god kontakt til de sociale kommunale myndigheder, hvor vi på dagen havde besøg af byrådsmedlemmer fra Venstre, Heidi F. Jørgensen og Thomas W. Larsen”, fortæller Sven Christensen fra klubbens turneringsudvalg i en pressemeddelelse.

Der har for nylig været afholdt DM for paragolfere i Brande og der var nu lagt op til en revanchematch i Nordborg. De tre danske paragolfmestre fra Brande stillede op.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af paragolferene var Erik Kolmos fra Odense Golfklub. Erik Kolmos er scleroseramt og han har den 31. juli færdiggjort et gammelt væddemål og udfordring ved at have spillet samtlige danske golfbaner. I februar 2018 manglede han godt 70 klubber af de i alt 189 klubber vi har i Danmark.

Flot forberedte

“Nordborg Golfklub havde gjort et stort arbejde for at gøre turneringen attraktiv og det lykkedes med en enorm velvilje fra lokale firmaer og forretninger at præsentere en præmiesum på hele 30000 kr. Det er helt uhørt i paragolf, og vel egentlig også i danske golfklubbers åbne turneringer i almindelighed”, fortsætter Sven Christensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hovedsponsoren for turneringen var Brugsen for Als og Sundeved,

30 paragolfere fra hele landet blev suppleret med 30 af klubbens egne medlemmer, så der var i alt 60 spillere i 3 rækker som skulle dyste om de mange præmier.

“Efter alle var færdige med golfrunden blev der rigtig hygget i klubhuset og dagens spil blev diskuteret. I klubhuset var der dækket op til dejlig mad, kaffe og kage. Sluttelig blev alle de mange præmier delt ud til nogle meget glade vindere”, siger Sven Christensen.

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...