Årets Sommer Revy Show er en super fælles præstation publikum griner af

14. juli 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det kører supergodt for skuespillerne, som nu er spillet godt sammen, fortæller Lisbeth Kjærulff, som er med på scenen i et af Sønderborgs kulturelle fyrtårne, Sønderborg Sommer Revy Show. En revy, som trækker gæster til Sønderborg – og en stor del af dem bor på byens hoteller og de handler i butikkerne.

“Der er ikke så mange nerver på længere og vi er blevet mere præcise med vores pointer og vi oplever, at såvel de unge som de ældre er glade, så vores revy-show favner bredt og der er virkelig god musik undervejs”, siger Lisbeth Kjærulff til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Lundgaard siger, at forestillingen har et godt flow.

“Og så fortæller folk, at dette års revy er bedre end sidste år og også, at de får mange gode grin”, siger han til SønderborgNYT.

Der er også mange gode sange med.

“Og vi gør os virkelig umage med at synge fem-stemmigt”.

Lisbeth Kjærulff er uddannet operasanger og har arbejdet for forskellige operakompagnier, Den Fynske Opera, Den Jysk Opera og Den Ny opera.

“Når man også arbejder med alvorlige roller, så får man flere farver på paletten, som kan bruges, når man laver det sjove. og det er skønt, at være med i Sønderborg Sommer Revy Show, hvor hele holdet er gode sangere”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Sommer Revy Show er anderledes end tidligere, hvor det var Johnna og Leif Maibom, der sad ved roret.

“Og vi er ved at have fundet den stol, som revyen skal sidde på efter Jeanne Boel og Klaus Kristensen tog over”, siger Jesper Lundsgaard, som tilføjer, at årets forestilling er for hele familien.

“Og jeg er bare så glad for at stå på scenen og mærke nærværet til publikum og når de er glade, så er vi andre også glade”, siger Jesper Lundgaard – og slutter med at sige, at revyen er en holdsport.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er et team og så har vi solist-numre. Men der er ikke stjerner og vandbærere”, siger Lisbeth Kjærulff.

Publikum siger:

Jørgen Erik Rasmussen fra Sønderborg og hans hustru er faste gæster i Sønderborgs revy og det har de været siden revyen boede  på det daværende Teaterhotel, der efter to år blev nedlagt. Siden så de revyen gennem fire år i teatersalen på Sønderborg Statsskole, hvorefter revyen kom til det nyåbnede Hotel Scandic – nu Hotel Sønderborg Strand.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes, der er mange aktuelle ting med i revyen, den første halvdel var rigtig sjov og så synger de alle rigtigt godt”, sagde han efter første del af onsdagens forestilling.

“Det er fantastisk så meget godt, der er bygget ind i revyen og det ser man, hvis man følger lidt med i det, der sker i landet og verden”, sagde Kaj Petersen fra Vollerup, inden han og fruen skyndte sig ind for at blive betagede og more sig i anden del af forestillingen.

Du kan også få en forrygende og betagende oplevelse, grine og tænke efter, hvis du køber en billet til Sønderborg Sommer Revy Show.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...