Aase Bondes motorcykeltur gav 42.295 kroner til hendes Afrika-projekt

26. juli 2020 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag havde Aase Bonde fra Augustenborg det sidste stop på sin tur rundt i Danmark på en Indian motorcykel og det var en tur, som havde det formål, at der skulle samles penge ind til Aase Bondes utrættelige arbejde for rent drikkevand og skoler i Burkina Faso.

“Et vandanlæg koster 340.000 kroner og hjælper vi ikke afrikanerne med at få drikkevand, så kommer de aldrig i gang med at dyrke jorden og det betyder så, at vi kan blive ved med at sende millioner derned, uden at noget bliver bedre”, siger Aase Bonde til de mennesker, der tog imod hende på det sidste stop, Danhostel Vollerup.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Her på vandrerhjemmet har vi kage, sandwich og kaffe, som sælges for 50 kroner. Betalinger sker på MobilePay til Aase Bonde”, sagde værten, Hanne Lund og fortalte videre, at hun synes, det er herligt, at Aase Bonde og hendes foreningen hjælper direkte og ikke gennem en stor forening med mange ansatte, der først skal have løn, inden der bliver penge til selve hjælpearbejdet.

Lang tur

“Mandag lagde jeg stille ud og kørte først til Grænsehallerne og derfra til Benniksgaard og Marinas Minde. Jeg skulle lige vænne mig til motorcyklen, fordi det er 30 år siden jeg har kørt på et to-hjulet køretøj og det var en Vespa scooter”, siger 76-årige Aase Bonde, der også var i Midtjylland, Vestjylland og Randers.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg var også en tur i Ebeltoft og tog via Århus-Odden til København og Nordsjælland”, siger hun.

Aase Bonde blev undervejs kontaktet af TV2s Go’Morgen Danmark og hun kom med i en udsendelse på landsdækkende TV.

“Mens Aase Bonde kørte rundt i landet kom der lidt penge ind via MobilePay, men efter hendes optræden i Go-Morgen Danmark, så bippede telefonen konstant i en rum tid”, fortæller Leon Møller, som har styr på foreningens finanser.

“Jeg kan afsløre, at der søndag eftermiddag klokken 15:30 var kommet i alt 34.595 kroner ind på MobilePay, 6.350 kroner via netbank og 1350 kroner og 5 Euro i kontanter og det giver i alt 42.295 kroner i kølvandet på køreturen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og har vi ikke penge nok til vandingsanlægget, så må jeg springe faldskærm næste år”, siger Aase Bonde og forklarer, at det er hendes alder, der gør, at motorcykelturen vakte opsigt.

“Havde en mand på 40 år taget samme tur, så havde ingen undret sig. Men når det er en uerfaren motorcyklist på 76 år, som sætter sig på en stor Indian, så er det anderledes”.

Hun fortæller smilende, at undervejs var der en lille pige, som sagde, hun også vil hjælpe i Afrika.

“Og så tog en krone op af sin lomme og gav mig den. Jeg sagde også, det var sødt af hende”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan også støtte Aase Bondes Burkina Faso-projekt via MobilePay til nummer 2124 7598. Pengene lander hos Leon Møller, som er frivillig ‘kassemester’.

Følg med i projektet på BurkinaSkole

19. marts 2024 REGIONALT, Samfund

Grænseovergangen i Kruså lukkes i fire timer

19. marts 2024 REGIONALT

I Kruså vil grænseovergangen være helt lukket i nordgående retning fra onsdag morgen og omkring fire timer frem. Det skyldes, at teltdugen ved grænseovergangen skal skiftesEfter planen lukkes der fra klokken 9 indtil arbejdet forventes afsluttet ved 13-tiden. I Padborg lukkes der ikke helt, når teltdugen udskiftes torsdag formiddag, men der kan forventes mindre kø […]

Læs mere...