Aase Nyegaard med til indvielsen af Zerohuset i Haiyan

4. november 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler
Viceorgmester Aase Nyegaard i samtale med partisekretær Shen Xiaohong fra Haiyan. Arkivfoto.

Viceorgmester Aase Nyegaard i samtale med partisekretær Shen Xiaohong fra Haiyan. Arkivfoto.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med taler af bl.a. Sønderborgs viceborgmester Aase Nyegaard og den danske generalkonsul i Shanghai, Nicolai Prytz, er Zerohuset i Haiyan i Kina – med stærke Sønderborg-aftryk – netop indviet.

Huset er det første konkrete resultat af den samarbejdsaftale, Sønderborg Kommune har indgået med Haiyan County – og ikke det sidste. I nærheden af huset vokser i de kommende år et helt nyt energivenligt byområde op. Repræsentanter fra otte danske firmaer, som har været med til at bygge huset op, deltog i indvielsen, askriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Viceborgmester Aase Nyegaard sagde bl.a.:

“Jeg har hele tiden troet på dette projekt. Og det har jeg, fordi det fra starten stod klart, at vi deler fælles visioner på klimaområdet: Vi ønsker gennem en målrettet indsats at udforske de teknologiske muligheder for at bygge så energieffektivt som muligt, og vi ønsker samtidig at uddanne folk og påvirke borgerne til at agere energirigtigt. Og så ønsker vi i begge byer at skabe vækst og nye job”.

Selv om klima- og energisamarbejdet med Haiyan er nyt, trak viceborgmesteren tråde til en fælles historisk fortid ved at fremhæve Zerohusets form og sammenligne den med et skib:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Kun få km herfra lå der 23 danske skibe i 1864 – skibe der bragte porcelæn og møbler til Danmark. Så det er ikke nyt, at vi handler med hinanden”, sagde hun og håber, at fremtiden vil bringe meget mere samarbejde til gavn for såvel klimaet som jobskabelsen i begge lande.

 

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...