Adapto får støtte af Innovationsfonden og privat investor

13. juni 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På blot én uge har iværksættervirksomheden Adapto Technologies ApS, der har både kontor og video-studie hos Sønderborg Iværksætter Service på Ellegårdvej,  fået et væsentligt boost i moralsk og økonomisk opbakning. Både den nationale Innovationsfond og SELF ApS tror så meget på Adapto, at de skyder kapital i virksomheden.

Læring skal tænkes ud af kurset og ind i arbejdet

Adapto vil spild i efteruddannelsen af ledere til livs. Ved hjælp af ny læringsteknologi vil Adapto disrupte måden, hvorpå virksomheder kompetenceudvikler deres ledere. Adapto bygger på stifter og direktør Signe Schack Noesgaards PhD-forskning, som viser, at klasserumsundervisning og klassisk elæring ikke er effektivt til at ændre adfærd på jobbet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tror, de fleste kender til, at man tager på kursus, får en dag væk fra kontoret, men når man skal omsætte det man lærte på kurset til den praktiske hverdag på arbejdspladsen, så falder man i rillen med de gamle vaner. Og det klassiske e-læringskursus har andre og endnu større udfordringer. Som tommelfingerregel anvender vi kun ca. 10 pct. af det, vi har lært på de måder, og det er et alt for stort spild for den enkelte virksomhed”, siger Signe Schack Noesgaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lederens følgesvend

Adapto udvikler lige nu en digital ledelsesassistent, Leader’s Companion, der skal understøtte lederen i

Signe Schack Noesgaard, direktør og medejer Michael Frederiksen samt Chris Schack Noesgaard og Robert Michael Earle. Foto: Adapto

Artiklen fortsætter under annoncen

udviklingen af den enkelte medarbejder. Den digitale følgesvend hjælper både med det praktiske i at afholde løbende møder med ansatte og leverer adaptiv ledelsestræning gennem korte videoer skræddersyet til lederens situation. Produktet lanceres formelt 1. januar 2018, men de første kunder vil allerede fra september få mulighed for at anvende den digitale ledelsestræning.

Stærkt team med stor opbakning

Serieiværksætter Jesper Schack og Bettina Bekke fra SELF ApS har forud for deres investering siddet i Adaptos bestyrelse – deres støtte og know-how har været helt uvurderligt. De har en stor del af æren for, at vi er kommet så utrolig godt fra start, siger Signe. Derudover har Adapto i forvejen en udviklingsaftale med Sønderborg Iværksætter Service, der også bakker virksomheden op.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er naturligvis meget glade for kapitalindsprøjtningen, men det betyder lige så meget for os, at vi nu får opbakningen fra Innovationsfonden – ja, faktisk fra to af deres ordninger. Det bekræfter os i, at vi har fat i noget rigtigt, og at der er et stort behov, som skal dækkes”, siger Signe videre.

Adapto har både kontor og video-studie hos Sønderborg Iværksætter Service på Ellegårdvej. Teamet består udover Signe Schack Noesgaard også af direktør og medejer Michael Frederiksen samt Chris Schack Noesgaard og Robert Michael Earle, der tilsammen har mange års erfaring i læring, IT, og ledelsesudvikling.