Advokathuset Muurholm svarer på læser-spørgsmål om uskiftet bo

22. august 2018 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Kære Brevkasse

Jeg blev enke i maj i år, og fik boet udleveret som et uskiftet bo. Jeg ejer et sommerhus, og min mand ejede to ejendomme. Skal jeg have de to ejendomme tinglyst over i mit navn? I tingbogen skulle der stå, at de er udleveret til mig. Jeg agter at beholde begge ejendomme.

Med venlig hilsen
Den Anonyme

Kære Anonyme

Tak for dit spørgsmål.

Når man sidder i uskiftet bo betyder det, at man som efterlevende ægtefælle overtager alt det man havde i fællesskab med den førstafdøde ægtefælle. Det vil sige, at alle aktiver, herunder hus, bil, konti osv., indgår i det uskiftede bo. Du har, som den efterlevende ægtefælle, den fulde råderet over aktiverne. Jeres fælles børn skal i det tilfælde først arve efter din mand, når du enten vælger at skifte boet, eller når du selv afgår ved døden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke nødvendigt, at ejendommene overdrages til dig, og at der sker tinglysning i dit navn. Dette skyldes, at ejendommene er omfattet af det uskiftede bo, som du har overtaget den fulde råderet over. Du kan derfor frit vælge at beholde ejendommene, eller du kan sælge dem, selvom du sidder i uskiftet bo, hvis det på et tidspunkt skulle blive aktuelt for dig. Skifteretsattesten, hvor det fremgår, at du sidder i uskiftet bo, skal dog være tinglyst på ejendommene.

Vælger du at skifte det uskiftede bo i levende live, vil du skulle modtage halvdelen af alt hvad I i fællesskab ejede, og den anden halvdel skal fordeles med halvdelen til dig, og den anden halvdel deles ligeligt mellem jeres fælles børn. Dette forudsat, at du og din mand ikke havde oprettet gensidigt testamente med en anden fordeling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vælger du at sidde i uskiftet bo til din død, vil jeres børn arve alt efter jer begge.

Med venlig hilsen
Advokathuset Muurholm

Hvis du vil læse tidligere spørgsmål fra SønderborgNYTs læsere – og læse advokatens svar og gode råd – så finder du tidligere spørgsmål og svar her.

Har du et spørgsmål til advokaten?

Så send det til Advokathuset Muurholm på [email protected] eller pr. brev til Advokathuset Muurholm, Kongevej 58, 6400 Sønderborg eller ring på tlf. 74 43 03 09.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Advokathuset Muurholm beskæftiger vi os med sager for private og erhvervsdrivende. Vi er servicemindede, tilgængelige og har en hurtig responstid. Vi formidler vanskeligt juridisk stof i et let forståeligt sprog og lægger vægt på, at vores rådgivning skaber en værdi for dig.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...