Ældre ægtepar gav en kvinde deres dankort, pinkoder og smykker

Endnu et bedrageri mod ældre. Arkivfoto: Ole Kæhler

Endnu et bedrageri mod ældre. Arkivfoto: Ole Kæhler

17. april 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet har fået endnu en anmeldelse om bedrageri og den kom fra et ældre ægtepar på Hjortevej i Sundsmark, hvor der mandag eftermiddag kom en kvinde og sagde, at hun var fra banken.

“Samtidig med, at kvinden er der, er der en mand, som ringer til parret og fortæller, at han ringer fra banken og siger, at de har sendt en medarbejder ud for at hente parrets dankort, som var blevet misbrugt”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg.

“Parret udleverede dankort og pinkoder – og de gav også kvinden deres smykker. Efterfølgende blev der hævet penge fra kontoen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge politiet hænger sagen sammen med en række lignende sager, som SønderborgNYT skrev om tirsdag.

“Vi håber, at overvågning og vidneforklaringer fører os til parret, som bedrager de ældre”, siger Chris Thorning Vesterdal.

6. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

6. juni 2026 Erhverv

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen. Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter […]

Læs mere...