En knallert forsvandt i weekenden fra en adresse på Lundenvej i Nordborg. Tyveriet er sket søndag i tidsrummet mellem klokken 9:50 og 17:10, hvor knallerten stod aflåst.
Den stjålne knallert er en PG Hot 50 i grå med hvide håndtag og registreringsnummeret FH8204.
Knallerten har en værdi på omkring 9.700 kroner, og politiet hører gerne fra borgere, der har set noget mistænkeligt i området, oplyser politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

















